Natten til lørdag blev en af de nætter, der sætter sig fast. Luftalarmerne startede omkring 01.20–02.20, igen 02.30–03.00, og tidligt om morgenen lød de endnu en gang fra 05.00 helt til 08.45.
Det var en nat med meget lidt søvn, uro og en konstant fornemmelse af at være på vagt. Her sover man ikke rigtigt – man hviler med åbne øjne.
Da vi stod op og begyndte turen mod grænsen, lød den sidste alarm stadig, og først ude på vejen faldt der ro over luftrummet.
Den nat blev 615 ud af 704 fjendtlige mål skudt ned, og selvom tallene er voldsomme, afspejler de kun en brøkdel af den virkelighed, mennesker her lever i hver eneste dag og nat.
Efter 3-4 timer ved grænsen kom vi endelig igennem, og kl. 04 i morges var vi hjemme i Danmark igen. Trætte efter så mange timer på vejen, tømte for energi, men også taknemmelige og berørte over alle de indtryk, vi tager med os hjem.
Det har været en uge fyldt med stærke møder, svære øjeblikke og dybe indtryk – og samtidig en uge, der igen viser os, hvor vigtigt vores arbejde er. Der er så mange, der stadig har brug for hjælp.
Tak til alle jer, der støtter, deler og hjælper os afsted 

Uden jer var det her ikke muligt.
Reg. Nr. 9570
Kontonr. 13555001
Kontonr. 13555001
SAMMEN ER VI STÆRKERE! 🇩🇰🇺🇦