🇩🇰 GODKENDT NON-PROFIT NGO MED INDSAMLINGSTILLADELSE 🇺🇦

Vi hjælper Ukraine 🇺🇦
– vil du være med?

Together For You består af en gruppe private personer, der indsamler midler og
distribuerer dem der, hvor behovet er størst.

⇣ DONER MED MOBILEPAY ⇣

Uden transport – ingen nødhjælp!

 

Vi har sendt tonsvis af nødhjælp til Ukraine. Mad, medicin, tæpper, tøj – alt det, der gør en forskel for mennesker, som har mistet alt. Men uden transport når intet af det frem.
Og lige nu kæmper vi med at holde hjulene kørende.
Benzinpriserne stiger. Transportudgifterne vokser. Og vi står i en situation, hvor vi er nødt til at bede om hjælp. For uden økonomisk støtte kan vi ikke få nødhjælpen hele vejen ud til dem, der har allermest brug for den.
💰 100 kr. hjælper os med at dække brændstof til korte ture
💰 300 kr. kan sikre transport af nødhjælp til de hårdest ramte områder
💰 500 kr. kan være forskellen på, om vi kan sende en lastbil afsted eller ej
Vi arbejder frivilligt, vi gør alt, hvad vi kan – men vi kan ikke gøre det alene. Kan du hjælpe os med at holde lastbilerne kørende?

Together For You

 

Vi er en non profit organisation med det formål at hjælpe nødstedte og kriseramte mennesker i Ukraine.

Vi indsamler midler og distribuerer direkte til de steder, hvor det gavner mest. Vi koordinerer selv kørsel, bolig, tøj, støtte og vejledning til flygtninge.

Det betyder meget for os, at folk kan stole på organisationen, og derfor er vi åbne omkring vores midler.

På billedet, fra venstre ser du familien, som driver det hele.
Johanne, Lone og Peter

LASTBILER MED NØDHJÆLP

Så stor en forskel har vi gjort siden starten

Siden vi startede Together For You i november 2022 har vi sendt 25 lastbiler og 14 varebiler med nødhjælp til Ukraine med en samlet vægt på 266 tons.

Hospitalsudstyr

Hospitalssenge med elevation, rollatorer, kørestole, krykker, voksenbleer, blodcentrifuge, ultralydsmaskine, lægeklinik, bakterie-dræber, lægevægte, sprit, værnemidler, gazebind, medicin, katetrer, sondemad oma.

Diverse nødhjælp

Tøj, babyudstyr, vinter- og sommertøj, klapvogne, barnevogne, cykler, tæpper, dyner, soveposer, senge, legetøj, langtidsholdbar mad, hygiejne, dyremad, hundesenge, sko, værktøj, køleskabe, sækkestole, generatorer, varmeblæsere oma.

25/14

lastbiler/varebiler

266

tons nødhjælp

“Vores” børnehjem i Ukraine

 

Øst for L’viv ligger en lille by ved navn Sasiv (Сасів)

I den by ligger verdens navle for en gruppe børn, som vi hjælper.

Her har i alt 27 børn fået hjælp fra Together For You.

Børnene er dem, som lider hårdest under krigen, og de bliver ofte glemt i det store billede.

Men de er Ukraines fremtid, og når krigen  en dag er vundet, skal de vokse op og blive til hele mennesker, der kan føre Ukraines kultur videre.

Vi kan ikke lade være med at hjælpe dem.

Hvad sker der, når Ukraines infrastruktur bliver angrebet og ødelagt?

Når broer, veje, skoler, renseanlægget, varmeværket bliver skadet eller helt ødelagt af ruslands ulovlige angrebskrig, skal almindelige ukrainere pludselig kæmpe for alle de mange små og store ting, som vi i Danmark kan tage for givet.

  • Hvordan skal vi besøge familien, når bussen ikke længere kører?
  • Hvem skaffer rent drikkevand, nu hvor alt er oversvømmet?
  • Hvordan får vi råd til strøm og varme igennem vinteren, når arbejdspladsen er lukket og priserne stiger?
  • Hvem hjælper familiens ældre (der ofte bor langt storbyerne) igennem dagligdagen?
  • Hvem sørger for de mange børn, der har mistet begge forældre?

Together For You sender effektiv hjælp til dem, der har allermest brug for det, og du kan hjælpe…

Vil du se, hvem der hjælper os?

 

– de er årsagen til, at vi kan hjælpe Ukraine